Rekruttering kræver både tid og præcision for at finde de rette medarbejdere. Generativ AI giver virksomheder muligheder for at effektivisere og forbedre rekrutteringsprocessen fra jobopslag til samtaleforberedelse, samtidig med at den opretholder den menneskelige vurdering og kontakt til kandidaterne.

Skab stærke jobbeskrivelser på kort tid
En præcis og indbydende jobbeskrivelse er afgørende for at tiltrække de rette kandidater. Ved at anvende generativ AI kan virksomheder hurtigt udarbejde jobopslag, der er både engagerende og målrettede. Ved at give AI specifikke input om virksomhedens værdier, tone of voice og stillingens krav kan den generere professionelle beskrivelser, som kan tilpasses efter behov. Dette effektiviserer processen og er et godt redskab, hvis ikke man er stærk i skriftlige færdigheder. Men husk på at brugen af AI ikke er en facitliste. Brug svarene som inspiration og ret til, så kommunikationen til kandidaterne bibeholder en autentisk tone.
Generativ AI til talentmatch
AI kan hjælpe med at filtrere relevante kandidater ved at analysere CV’er og matche dem med jobkrav. Dog er det essentielt at sikre, at persondata håndteres forsvarligt. I stedet for at benytte åbne AI-løsninger såsom ChatGPT anbefales det at bruge sikre og private systemer, der overholder GDPR og beskytter kandidatoplysninger. AI bør understøtte den manuelle screening, men ikke erstatte den helt. Den menneskelige vurdering er stadig afgørende for at undgå bias.
Stærkere jobsamtaler gennem AI-genererede spørgsmål
AI kan være et værdifuldt værktøj til at forberede og strukturere jobsamtaler. Den kan generere relevante og skræddersyede spørgsmål baseret på virksomhedskultur, jobkrav og kandidatens profil, som kan hjælpe med at afdække kompetencer og motivation for jobbet.
Generativ AI kan effektivisere rekruttering, men den bør anvendes med omtanke. Når teknologi og menneskelig indsigt kombineres, kan virksomheder sikre en mere effektiv ansættelsesproces, men den menneskelige kontakt vil afhjælpe vigtige bias som modellen ikke altid tager højde for.
Andre artikler

Tiltræk de rigtige kandidater
I dagens konkurrenceprægede arbejdsmarked er det ikke længere tilstrækkeligt blot at finde kandidater til ledige stillinger… Læs mere

De oversete talenter: Hvorfor du går glip af de bedste kandidater
Når virksomheder rekrutterer, er der ofte et skarpt fokus på de kandidater, der aktivt søger job. Men hvad nu, hvis de bedste matches… Læs mere

Hvorfor virksomhedskultur betyder mere end løn i dagens arbejdsmarked
For bare få år siden var løn, pension og frynsegoder ofte de afgørende faktorer, når en kandidat valgte en arbejdsplads… Læs mere